Et simpelt spørgsmål, som det er ikke er så simpelt at finde
et præcist svar på. Det kommer nemlig helt an på, hvad og hvordan man tæller
op.
Det er måske ikke så overraskende, når man tænker efter. Men
hvis man i farten ikke sætter sig ind i tallene, kan man ende med meget
forskellige mængder i forskellige (fejlagtige) opgørelser.
Statistik
Det er normalt at opgøre et forbrug vha. følgende regnestykke:
Disse tal kan man let få adgang til hos Danmarks Statistik.
Problemet med at bruge tallene er, at produktionsmængden er
opgjort i mængden (kilo) af slagtekroppe, som også indeholder ben og brusk. Men
eftersom vi jo ikke spiser hele kroppen inkl. ben og brusk, så
er tallet i sig selv ikke brugbart, når vi er interesserede i den mængde, der
bliver spist.
Endnu skævere bliver det, når man blander eksporten og importen ind i
ligningen, for den opgøres til gengæld i udskåret kød, der jo primært består af
spiselige dele, hvor ben og brusk er fjernet.
Resultatet er, at man anvender to usammenlignelige mængder i
regnestykket – populært sagt jonglerer man med æbler og pærer, som om de var af
samme slags.
Ud over denne indlysende grund til at afvise resultatet, så
er det desuden usandsynligt, at den mængde, der er til rådighed
til forbrug, også er den samme mængde, som der reelt forbruges.
Her er der nemlig ikke taget højde for svind. Alt det, der
skæres væk under forarbejdning og tilberedning, og alt det, der ender i
skraldespanden eller i maven på kæledyrene – det er ikke trukket fra, og også af den grund er resultatet af ovenstående regnestykke altid for højt.
Tal fra 2011 siger, at der skulle være knapt 88 kg. kød til rådighed om året pr. person i Danmark - det svarer til ca. 240 g. pr. dag. Så meget kød, er det trods ikke alle, børn og voksne, mænd og kvinder, der spiser hver dag.
Forbrugerundersøgelser
En anden måde at opgøre forbruget af kød på, er naturligvis at spørge forbrugerne direkte om, hvor meget de spiser.
Det har DTU gjort med nogle års intervaller siden 1986 i de nationale kostundersøgelser. Her beder man godt 3.900 personer mellem 4 og 75 år om at registrere deres totale madforbrug hver dag i en uge.
Tal fra 2011 siger at voksne i gennemsnit spiser 48 kg. kød om året. Altså noget mindre end det tal, som statistikken ovenfor angav.
Forbrugerundersøgelser har også sine ulemper som dataindsamlingsmetode.
Det har DTU gjort med nogle års intervaller siden 1986 i de nationale kostundersøgelser. Her beder man godt 3.900 personer mellem 4 og 75 år om at registrere deres totale madforbrug hver dag i en uge.
Tal fra 2011 siger at voksne i gennemsnit spiser 48 kg. kød om året. Altså noget mindre end det tal, som statistikken ovenfor angav.
Forbrugerundersøgelser har også sine ulemper som dataindsamlingsmetode.
- Det en dyr og omstændelig måde at indsamle data på, så den udføres ikke hvert år. Før den aktuelle rapport, der dække perioden 2011-2013, udkom i februar 2015, var den seneste rapport fra 2010 og dækkede perioden 2003-2008.
- Der er problemer med fejl-rapportering, når man beder folk selv at registrere, hvad de spiser. Generelt regner man med en underrapportering i mængden af mad på omkring 25% blandt de voksne deltagere i undersøgelsen.
Alligevel vurderer Landbrug & Fødevarer, at denne undersøgelse er den, der kommer nærmest det reelle billede af danskernes kødforbrug.
Kilder
Lene Manøe, informationsspecialist
