Leadgenerering i Sverige – svenske virksomhedsregistre

Er du på udkig efter svenske kundeemner, så er der flere gode virksomhedsdatabaser, du kan benytte dig af.

 

Databaserne giver mulighed for at slå konkrete virksomheder op og at sammensætte søgninger efter specifikke målgrupper.

De er ikke helt igennem gratis, men det pay-as-you-go og de kræver ikke, at man tegner abonnement. Dog skal man være registreret bruger for at kunne købe data fra databaserne.

Man kan stort set det samme i de forskellige databaser - slå op på virksomhedsnavne eller sammensætte søgninger efter branche, størrelse, beligghend osv - men de har alligevel hver deres fordele og ulemper.

Jeg har valgt at præsentere disse fire databaser.

• Företakskontakt.se
• FöretaksFakta
• Bisnode DM Urval (tidligere Parguiden)
• allabolag.se

Företagskontakt.se

 

Fordele

• Branchekoder, som man kender fra f.eks. danske virksomhedsdatabase
• Man kan gemme en søgning, så den kan gentages senere
• Man kan selv vælge præcis, hvor mange emner, man ønsker at købe - behøver altså ikke købe hele søgeresultatet

Ulemper

• Alle oplysninger koster, og jo flere du ønsker om hver enkelt virksomhed, jo dyrere bliver det - fra 0,10 kr til 20 kr. pr. oplysning pr. virksomhed

Det er gratis at foretage målgruppesøgninger i Företaksinfo.se, men man skal være registreret for at kunne købe adresserne.

150 adresser med oplysninger om navn, adresse og telefonnummer koster 818 SEK.

Man kan søge på de gængse kriterier som beliggenhed, branche, antal ansatte, omsætning osv.

http://www.företagskontakt.se

FöretagsFakta

Fordele

• Man kan gratis downloade 250 adresser (500 som registreret bruger og logget ind) i Excel med navn, adresse, telefonnummer og branchekoder på alle emner

Ulemper

• Intet samlet overblik over de branchekoder, der er brugt i databasen

Umiddelbart er der ingen hjælp til at sammensætte en søgning, for startsiden indeholder bare to søgefelter til hhv. Hvad (branche, virksomhedsnavn, telefonnummer eller søgeord) eller Hvor (by eller län).

Men når man har udtænkt, hvad man vil søge på, og begynder at skrive i det første søgefelt (min. to tegn) fremkommer pludselig disse muligheder:

Her kan man tilføje yderligere kriterier til sin målgruppesøgning.
OBS: udvalget er dog direkte relateret til den søgning, du lige har lavet - det betyder, at der ikke altid er de samme kriterier at vælge imellem. Det ses tydeligst under brancher, hvor man kun kan se, et udvalg af muligheder. Det kan gøre det svært at sammensætte en fornuftig dækkende søgning.

www.foretagsfakta.se

Bisnode DM Urval

 

Fordele

• En superprofessionel database - Bisnode er en stor, international databaseudbyder

Ulemper

• Minimumskøbet er 1500 SEK plus moms, som dækker op til ca. 600 emner

Udtræk fra databasen sælges i forskellige pakker, der indeholder mere eller mindre information om hver virksomhed.
Den "lille pakke" indeholder virksomhedens navn, adresse og kontaktperson. Har du også brug for virksomhedens telefonnummer, skal du købe en "medium pakke", som også indeholder branchekoder og medarbejderantal. Den "store pakke" giver derudover bl.a. økonomiske nøgletal.

Priserne stiger med pakkernes størrelse, således at 600 emner i lille pakke koster 1500 SEK, i medium koster den knap 2400 SEK, og i stor godt 3600 SEK.

dmurval.bisnode.com

allabolag.se

Fordele

• Indeholder flere og andre oplysninger end de øvrige registre: økonomiske nøgletal, koncerntilhørsforhold, beslutningstagere, personprofiler samt som noget nyt varemærker

Ulemper

• Ingen mulighed for download i Excel
• Eget branchekodesystem - ordnet alfabetisk og ikke systematisk

Styrken i allabolag.se ligger i de oplysninger, som databasen har om hver enkelt virksomhed. Derfor skal den primært bruges til research på konkrete virksomheder og ikke til leadgenerering.

En feature, jeg især vil fremhæve, er muligheen for at få overblik over koncernstrukture.

Oplysningerne om strukturen kommer fra virksomhedernes egne årsrapporter, så der kan selvfølgelig i løbet af året være unøjagtigheder. De svenske virksomheder kan der klikkes på, så de kan undersøges nærmere.

Det er også muligt at se, hvem, der udgør ledelsen i virksomheden. Personer, der er bosat i Sverige kan klikkes på og undersøges nærmere i databasen. Man kan se, hvilke virksomheder, vedkommende ellers er tilknyttet, og dermed hvem han er i netværk med.

Endelig kan man se nøgletal de fra seneste tre år. De fulde årsregnskaber kan købes for 29 SEK.

www.allabolag.se


De fire databaser har som sagt hver deres fordele og ulemper både hvad angår pris, mulighed for at lave søgninger sammensætte målgruppe og mulighed for at trække data ud i håndterbare formater.
Tilsammen giver de rigtig gode muligheder for at identificere og undersøge svenske virksomheder.

Lene Møller Manøe, informationsspecialist

Hvor meget kød spiser danskerne?

Et simpelt spørgsmål, som det er ikke er så simpelt at finde et præcist svar på. Det kommer nemlig helt an på, hvad og hvordan man tæller op.

Det er måske ikke så overraskende, når man tænker efter. Men hvis man i farten ikke sætter sig ind i tallene, kan man ende med meget forskellige mængder i forskellige (fejlagtige) opgørelser.

Statistik

Det er normalt at opgøre et forbrug vha. følgende regnestykke:

Disse tal kan man let få adgang til hos Danmarks Statistik.

Problemet med at bruge tallene er, at produktionsmængden er opgjort i mængden (kilo) af slagtekroppe, som også indeholder ben og brusk. Men eftersom vi jo ikke spiser hele kroppen inkl. ben og brusk, så er tallet i sig selv ikke brugbart, når vi er interesserede i den mængde, der bliver spist.

Endnu skævere bliver det, når man blander eksporten og importen ind i ligningen, for den opgøres til gengæld i udskåret kød, der jo primært består af spiselige dele, hvor ben og brusk er fjernet.

Resultatet er, at man anvender to usammenlignelige mængder i regnestykket – populært sagt jonglerer man med æbler og pærer, som om de var af samme slags.

Ud over denne indlysende grund til at afvise resultatet, så er det desuden usandsynligt, at den mængde, der er til rådighed til forbrug, også er den samme mængde, som der reelt forbruges.

Her er der nemlig ikke taget højde for svind. Alt det, der skæres væk under forarbejdning og tilberedning, og alt det, der ender i skraldespanden eller i maven på kæledyrene – det er ikke trukket fra, og også af den grund er resultatet af ovenstående regnestykke altid for højt.

Tal fra 2011 siger, at der skulle være knapt 88 kg. kød til rådighed om året pr. person i Danmark - det svarer til ca. 240 g. pr. dag. Så meget kød, er det trods ikke alle, børn og voksne, mænd og kvinder, der spiser hver dag.

Forbrugerundersøgelser

En anden måde at opgøre forbruget af kød på, er naturligvis at spørge forbrugerne direkte om, hvor meget de spiser.

Det har DTU gjort med nogle års intervaller siden 1986 i de nationale kostundersøgelser. Her beder man godt 3.900 personer mellem 4 og 75 år om at registrere deres totale madforbrug hver dag i en uge.

Tal fra 2011 siger at voksne i gennemsnit spiser 48 kg. kød om året. Altså noget mindre end det tal, som statistikken ovenfor angav.

Forbrugerundersøgelser har også sine ulemper som dataindsamlingsmetode.

• Det en dyr og omstændelig måde at indsamle data på, så den udføres ikke hvert år. Før den aktuelle rapport, der dække perioden 2011-2013, udkom i februar 2015, var den seneste rapport fra 2010 og dækkede perioden 2003-2008.
• Der er problemer med fejl-rapportering, når man beder folk selv at registrere, hvad de spiser. Generelt regner man med en underrapportering i mængden af mad på omkring 25% blandt de voksne deltagere i undersøgelsen.

Alligevel vurderer Landbrug & Fødevarer, at denne undersøgelse er den, der kommer nærmest det reelle billede af danskernes kødforbrug.

Kilder

Fakta om kødforbrug, Landbrug & Fødevarer, 2013

Danskernes kostvaner 2011-2013, DTU Fødevareinstituttet,2015

Lene Manøe, informationsspecialist

Case: Hollandske boligforeninger

Nye kunder til en producent af forbrugsmålere

Denne case er et eksempel på, at man kan finde mange indgange til kundeemner hos offentlige tilsynsmyndigheder.

En producent af forbrugsmålere (submeters) ville opdyrke det hollandske marked blandt boligforeninger.

Men hvordan finder man dem alle uden at skulle Google sig frem til hver enkelt?

 

Virksomhedsdatabaser

De havde en forestilling om, at boligforeningerne kunne identificeres i gængse virksomhedsdatabaser. De kan de også i teorien, for der findes ofte en egnet branchekoder. Men min erfaring siger mig, at registreringer af mere eller indre offentlige foreninger som regel er ufuldstændig.

Så der skulle findes en anden kilde til oplysningerne.

Google translate

Internettet skulle afsøges, så første relevante spørgsmål var: hvad kaldes boligforeninger på hollandsk?

Google translate foreslog ”woningcorporatie”, og det ord kunne jeg gå videre ud på nettet med.

Wikipedia

Første søgeresultat var en Wikipedia-artikel, der Lijst van Nederlandse woningcorporatie, og det lød jo lovene.

Men listen var på ca. 25 foreninger, og det virkede ikke troværdigt, at der kun skulle være 25 boligforeninger i Holland med knapt 17 mio. indbyggere!

Så som kilde var Wikipedia-artiklen i sig selv ubrugelig. Men det gode ved mange artikler på Wikipedia er at de nederst angiver kilder til oplysningerne.

Og her var der bid med en henvisning til Lijst van woningcorporaties (CFV). 

Links med sådan en titel skal da undersøges!

Centraal Fonds Volkshuisvesting

Det lønner sig at være nysgerrig, og her var der bid. En oversigt over 378 boligforeninger med adresser, link til hjemmesider og dokumenter med alverdens oplysninger fra økonomi til boligernes tilstand.  

Man kan også søge på de enkelte provinser eller regioner og på boligforeninger efter forskellige kendetegnende kriterier, f.eks. dem med en "relativ ung portefølje" eller med "vægt på parcelhuse".

Myndighed

Årsagen til, at nogen har samlet en oversigt er, at der føres økonomisk tilsyn med boligforeningerne. Det er ”statsministeriet”, der står for tilsynet via det uafhængige organ CVF.

                                                             

 Pointer

• Rigtig mange "brancher" ud over produktion er generelt dårligt dækkede i traditionelle virksomhedsregistre.
• Wikipedia giver sjældent det ultimative overblik.
• Wikipedia giver derimod ofte tips om brugbare kilder.
• Myndigheder, der fører tilsyn, ligger gerne inde med fuldstændige oversigter og de er ganske ofte offentligt tilgængelige.

Lene Manøe, informationsspecialist

Hvordan vurderer du en sekundær datakilde

Der kan være flere gode grunde til at vælge at bruge sekundære datakilder til markedsinformation - altså data, der ikke er indsamlet specifikt til dit projekt eller din virksomhed, men som er indsamlet af en anden person eller organisation til et andet formål.

De gode grunde kunne være:
1. Sekundære data er som regel billigere end primære data
2. Du opererer i en branche, som er godt dækket ind af sekundære data, f.eks. inden for energi, økologi, eller medier
3. Du har travlt eller er stadig i den indledende, undersøgende fase

Og der findes masser af let tilgængelig markedsinformation, der allerede indsamlet. Men hvad skal du se efter, når du overvejer, om den er brugbar til dit formål?




1. Hvem har indsamlet dataene? Er det en privatperson eller en offentlig myndighed - for at tage to yderpunkter.

2. Hvornår er dataene indsamlet? Er de tilstrækkelig up to date til, at du reelt kan bruge dem? Der kan være sket meget på området, der gør, at du ikke umiddelbart kan fremskrive tallene eller tendensen.

3. Hvordan er dataene indsamlet? Er datagrundlaget tilstrækkeligt stort til, at det er repræsentative tal eller udviklingstendenser? Er hele området undersøgt eller kun udvalgte dele af det? Er undersøgelsesmetoderne solide og neutrale osv. osv. - kort sagt, brug alt det, du har lært om kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder.

4. Hvilke data er præsenteret - og hvilke er ikke? Dækker dataene reelt og præcist det, du skal undersøge?

5. Hvad er kildens formål med et præsentere dataene? Uanset, om dataene er samlet ef kilden selv, f.eks. en interesseorganisation, eller af en tredje part, skal du være bevidst om, at den, der stiller dataene til rådighed for offentligheden kan have en mere eller mindre skjult dagsorden med informationen. Så vurder om den er tilpas
neutral til dit formål.

6. Hvordan passer dataene med, hvad du ved i forvejen, eller andre data, du har? Bevar din sunde fornuft og sammenlign med information, du allerede har. Du vil sjældent finde to kilder, der fortæller præcist det samme - det kan f.eks. have meget med pkt. nr. 3, indsamlingsmetoderne, at gøre - så gør dig bevidst om dataenes baggrund, og hvorfor de fortæller det, de gør.


På nettet kan man finde data om de allerfleste forhold, men kun ved at stille sig selv disse spørgsmål, kan man være sikker på, om dataene er pålidelige nok til det formål, de skal bruges til.

Lene Manøe, informationsspecialist